Prædiken Frikirken i Aabenraa søndag den 18. juli 2010. Taler Erik Dencker Andersen

Da Peter – vores yngste søn – var lille, var vi engang i Bilka for at handle.

Pludselig var Peter væk fra os og vi søgte efter ham i hele Bilkaverdenen.

Men vi kunne ikke finde ham.

Pludselig kom der en besked over højttaleren, at der var en lille dreng, der savnede sin mor og far.

Vi skyndte os alt, hvad vi kunne, for at komme hen i informationen efter Peter.

Der var glæde fra alle sider, da vi igen fandt hinanden.

Gud har det på samme måde over for dig og mig, som Borghild og jeg havde det over for vores søn

Gud søger ud over hele verden efter hans sønner og døtre - og når han finder dem og de finder ham, så bliver der virkelig glæde?

Du er en af de sønner og døtre, som Gud glæder sig over.

Du er en af de sønner og døtre, som Gud ønsker en tæt relation til.

Han ønsker endda en ganske tæt relation til dig.

Han ønsker, at du skal tilbede ham i ånd og sandhed. Han ønsker, et hjerte til hjerte forhold til dig.

Som sådan søger Gud ikke tilbedelse. Han søger tilbedere. Mennesker, der vil tilbede med hele sit liv.

Tilbedere som på grund af nærværet med Gud ønsker at følge det største bud i Bibelen om at elske Herren sin Gud af hele sit hjerte, hele sin sjæl og hele sit sind og sin næste som sig selv.

Tilbedelse er en hjerte til hjerte relation til Gud der medføre en livsstil, der bliver til ære for Gud og til glæde for mennesker.

Gud har givet dig Helligånden, som på en og samme tid udfordre dig og hjælper dig til at være en sand tilbeder.

Du skal ikke tilbede Gud for at få relationen til Ham. Du skal tilbede Gud, fordi du har relationen til Ham gennem Jesus Kri-stus.

Vi skal lige en tur ud til en brønd i Samaria, hvor Jesus sidder og snakker med en samaritansk kvinde.

En kvinde, der ikke kan forstå, at det ikke er lige så godt at tilbede Gud på et bjerg i Samaria, som det er at tilbede ham i Jerusalem.
Nu skal du høre, sagde Jesus til kvinden. Der er nye tider på vej.

Joh. 4:23-24
23. “Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande
tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det
er sådanne tilbedere, Faderen vil have.
24. Gud er ånd, og de, som tilbeder Ham, skal tilbede i ånd og
sandhed.”

Jesus proklamerer her over for kvinden ved Samarias brønd, at der er kommet en ny tid. Det er ikke længere som det var engang.

Jesus ved, at om kort tid vil forhænget i Templet blive flænget fra øverst til nederst som et tegn på, at det Guds nærvær, som ypperstepræsten i Jerusalem oplevede en gang om året, frem over kan opleves af alle, der i tro tager imod Jesus Kristus.

Tilbedelse og Guds nærvær, kan fremover opleves af alle til enhver tid og på ethvert sted.

Det handler ikke længere om tilbedelsen foregår i Samaria eller i Jerusalem.

25. Kvinden sagde til ham:”Jeg ved, at Messias skal komme”
- det vil sige Kristus; “ når han kommer, vil han fortælle
os alt”
26. Jesus sagde til hende: “Det er mig, den der taler til
dig!”

“Det er mig”, siger Jesus.

På græsk siger han “Egå eimi” og det bekræfter på en usædvanlig måde Jesu guddom.

Bag disse ord “ Det er mig” eller “jeg er den jeg er” er der suve-rænitet, magt og kraft.

Det var de ord, der fik Moses til at falde til jorden af ærefrygt ved den brændende busk i ørkenen.

Det var de samme ord, der fik en hel menneskemængde til af falde til jorden i Getsemane Have.

“Jeg er den jeg er” taler her i Johannes evangeliet også direkte til dig som Jesu Kristi efterfølger om, at du skal tilbede Gud i ånd og sandhed.

Tilbedelse skal være din livsstil.

Den schweitziske teolog Karl Barth, siger det på den her måde: “Kristen tilbedelse er den vigtigste og den mest fantastiske funktion, i et menneskes liv.”

Du må ind i tilbedelsens atmosfære, ind i Guds nærhed. Det er her forandringerne sker. Det er her miraklerne sker.

Og er der noget du har brug for i dit liv, og er der noget vi har brug for i menighedens liv, så er det forandring og mirakler.

Forandring og mirakler der gør, at Guds Rige bliver synlig midt iblandt os.

Hvad er tilbedelse i ånden?

Tilbedelse af Gud i ånden er en hjerte til hjerte relation til Gud.

I sin samtale med den samaritanske kvinde i Johannes evangeli-et, gør Jesus det klart, at frem over er det fuldstændig uden betydning, hvor man geografisk befinder sig, når man tilbeder Gud.

Det er ikke længere interessant om man tilbeder på bjerget Gerezim eller om man tilbeder i Jerusalem.

Bibelens Gud er ikke en stengud, eller en trægud, eller en bjerg-gud, der skal tilbedes på bestemte steder.

Bibelens Gud er nærværende i det enkelte troende menneske.

Gud er den suveræne Gud, der skal tilbedes i ånd og sandhed.

Paulus siger det sådan her i 1. Kor. 3:16 ”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?”

Der er altså ikke længere grund til at prøve på at finde Gud det ene eller det andet sted. Gud er ved sin Helligånd i dig, der tror.

Du er Guds tempel.

Gud er i dit indre.

Det er her du har dit tilknytningspunkt til Gud.

Tilknytningspunktet er ikke i gamle eller nye traditioner og religiøsitet.

Tilknytningspunktet er i din ånd i dit hjerte

Alligevel er der stadigvæk mennesker, der billedlig talt tilbeder på Gerezim og i Jerusalem.

De oplever en speciel tilbedelse af Gud, fordi de har været på det “rette sted”, på “rette tid” og fordi de har gjort “de rette ting.”

For nogle er tilbedelse, at være på gudstjenesten søndag mor-gen, synge salmer og lovsangskor, lytte til prædikenen, knæle eller stå med løftede hænder.

Det er redskaber for tilbedelsen, men det er ikke tilbedelse i sig selv.

Du kan aldrig tilbede Gud alene ved ydre aktiviteter. Gud ser på en ting – han ser på hjerteforholdet.

Hverken dine ord eller dine følelser er i sig selv tilbedelse i ånden.

Jesus siger det klart i sin bjergprædiken, at vi ikke skal lade munden løbe, for vi bønhøres ikke for vore mange ord.

Følelser og ord er ikke tilbedelse, men redskaber i tilbedelsen
Den sande tilbedelse forekommer kun der, hvor mennesket tilbeder i sin ånd, der hvor du tilbeder med hjertet.

Gud er ånd og du skal tilbede i ånd.

Tilbedelse, som ikke er hjertets tilbedelse, er ikke sand tilbedel-se.

Det er religiøsitet og religiøsitet flytter ingen grænser i dit eller menighedens liv. Det skaber grænser i stedet for.

William Barclay siger det på denne måde:”Den sande, den ægte tilbedelse er når man gennem sin ånd opnår venskab og nærhed med Gud!

Sand og ægte tilbedelse er ikke at være på et bestemt sted, det er ikke at foretage bestemte handlinger. Det er ikke at give gaver.

Den sande tilbedelse er når vores udødelige og usynlige ånd taler til og møder Gud, som er udødelig og usynlig.”

Det er ikke alle dine ofre, alle dine handlinger Gud ønsker. Han ønsker ægte tilbedelse i ånd og sandhed.

Han ønsker din hjerte til hjerte relation.

Han ønsker først og fremmest, at du skal være frem for at gøre.

Et er nødvendigt sagde Jesus til Martha – Maria har valgt den gode del – at sidde ved Jesu fødder i en tæt relation.
Salme 51:18 og 19 fortæller både, hvad Gud ikke ønsker og hvad Han ønsker:

“For Gud, du vil ikke have slagtoffer, og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det; mit offer, Gud, er en sønderknust ånd, et sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.”

I første omgang ønsker Gud ikke, hvad du kan gøre for Ham – han ønsker først og fremmest en hjerterelation til dig.

Det er ud fra den hjerterelation dit liv forandres.

Der er mange forskellige kirkesamfund, der er forskellige liturgier og forskellige gudstjenesteformer.

Nogen steder er det højkirkeligt, andre steder er det lavkirke-ligt.

Men der er ingen liturgier eller gudstjenesteformer, der i sig selv er bedre eller dårligere end andre.

For en type menighed er en bestemt gudstjenesteform den bedste og for en anden menighed er en anden gudstjenesteform den bedste.

Det er ikke i sig selv afgørende om der i den enkelte gudstjeneste synges mange eller få lovsange, om der synges gamle eller nye salmer, om kirken i sit ydre er ny eller gammel, om den er pompøs eller den er på det jævne.

Det er ikke afgørende om man er lutheraner, pinseven, baptist eller missionsforbunder.

Det, der virkelig betyder noget er, at hjerterne under alle for-hold bliver vendt til Gud.

Det, der virkelig betyder noget er, at menigheden er fyldt med sande tilbedere, der tilbeder med hjertet.

Det vil skabe revolution i menigheden. Det skaber forandrede liv.

Du skal tilbede Gud i ånd – hjerte til hjerte - du skal også tilbe-de ham i sandhed.

I matthæus evangeliet siger Jesus i Kapitel 15 vers 8 og 9:

“Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud!”

Tilbedelse i sandhed har sin dybe grund i Guds Ord. Din tilbedelse skal bygge på Guds Ord.

Derfor er relationen til Gud gennem bønnen og ordet enorm vigtig.

Det er her du finder retningen for dit liv.

Op gennem historien har der gentagne gange foregået oprydninger i kirkens trosliv og gudstjenesteliv.

Vi ser det tydeligt i reformationen i det 16. århundrede.

Ikke mindst hos Calvin Han rensede totalt ud i de gamle kirkelige bekendelsesskrifter og fjernede alle ydre traditioner.

Det, der stod tilbage i kirkerummet efter hans udrenselse var talerstolen og den hellige skrift.

Vi har også brug for at være på vagt over for menneskebud og traditioner, der ikke har bibelen som rettesnor.

Det går galt, når de kirkelige bekendelser bliver vigtigere end Guds ord.

Det går galt, når vore traditioner bliver vigtigere end Guds ord.

Den tidligere rektor for præstehøjskolen i Løgumkloster Niels Thomsen, sagde engang i en prædiken, at nogle historiske dokumenter fra 1500- tallet var blevet vigtigere end Guds ord.

Han sagde det i forbindelse med Bent Feldbæk sagen, der klart viste, at de kirkelige bekendelsskrifter var blevet vigtigere end Bibelens ord.

Bent Feldbæk blev dømt, ikke på hvad bibelen siger, men på hvad de kirkelige bekendelsesskrifter siger angående barnedåb og tro.

Et vidneudsagn, hvor bibelens ord blev brugt i retsalen, blev affejet af anklageren med den begrundelse, at nok var bibelens udsagn interessant, men det var uden relevans for bedømmelsen i den konkrete sag.

Niels Thomsen afslutter med at sige:”Mon ikke tiden er inde til en ny reformation!”

Vi må hele tiden være opmærksom på, hvad Guds ord siger.

Når vi ser på andre kirkesamfund, kan vi let finde fejl, men vi må feje for vores egen dør først og være vågne over for vore egne menneskelige bud og traditioner.

Guds ord taler klart i Johannes 17:17, hvor Jesus i sin ypperpræstelige bøn siger:”Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.”

Et hjerte til hjerte forhold til Gud, må altid være i fuld overens-stemmelse med Guds ord.

Det er Guds ord, der skal være rettesnor i dit forhold til Gud.

Det er Guds ord, der skal være rettesnor for menighedens forhold til Gud.

Din hjerte til hjerte relation til Gud har ikke sin rod i dig selv.

Din hjerte til hjerte relation til Gud har sin rod i Jesus Kristus.

I Johannes 14:6 siger Jesus:”Jeg er vejen sandheden og livet,
ingen kommer til Faderen uden ved mig!”

Det er Jesus, vores ypperstepræst, der har gjort det muligt for os, at vi med frimodighed kan være i en relation til Gud.

Vi skal hveken omkring Jomfru Maria eller andre helgener.

Vi kan være sammen med Gud, fordi Jesus Kristus har lukket døren op direkte ind til himmelen, ind til det aller helligste.

Herren ser ud over jorden efter mænd og kvinder efter hans hjerte, mænd og kvinder, der er sande tilbedere, der beder i ånd og sandhed.

Finder Gud det han søger? Vil du lade dig finde?

Tilbedelse i ånd og sandhed, det er den form for tilbedelse Gud elsker. Det er den form for tilbedelse, der flytter Guds hjerte.

Må Gud, når han ser ud over jorden se i nåde og barmhjertighed til os og kalde os dybere ind i fællesskabet med Ham, ind i tilbedelse i ånd og sandhed.

Amen